- Tegnestueleder til Qaqortoq

 

Tegnestueleder til Qaqortoq

 

Drømmer du om et job med højt til loftet og himlen – samt masser af personlige og faglige udviklingsmuligheder, så er chancen her nu!

 

KITAA arkitekter er en grønlandsk rådgivende virksomhed med afdelinger i Grønlands 4 største vækstbyer. Du vil derved komme til at arbejde sammen med kompetente kollegaer fra hele Grønland, hvorved du får rig mulighed for at være med til at præge udviklingen i firmaet og udvikle dig selv, både fagligt og personligt. Virksomheden er i disse år i en rivende udvikling – og vi søger nu en engageret kollega til Qaqortoq.

 

Vores tegnestue er placeret i Qaqortoq, der med sine næsten 3.000 indbyggere er Sydgrønlands største by og kendt som en af de mest charmerende og smukke byer i hele Grønland. Det er en aktiv by, som byder på mange muligheder for aktiviteter i fritiden. Der er således gode forhold for sejlads, jagt, vandreture, langrendsski, sportsaktiviteter og meget mere.

 

Du vil komme til at beskæftige dig med

Dine opgaver vil være koncentreret om udførelse af såvel store som mindre projekter, herunder vil du beskæftige dig med:

-       Akkvisition

-       Projektering af nybygning og renovering

-       Projektledelse

-       Tilsyn og byggeledelse

-       Personaleledelse og økonomistyring

 

Dine kvalifikationer og kompetencer

Vores nye kollega er en dygtig og erfaren tegnestueleder eller projektleder, som kan styre et projektforløb fra idé til færdigt projekt, herunder skal du kunne anvende AutoCAD, MS Office, projektstyringsværktøjer og Revit. Du skal kunne forestå byggeledelse og føre tilsyn på højt kvalificeret niveau.

 

Som person er du en troværdig igangsætter, som tager ansvar for at iværksætte aktiviteter og udvikle projekter og medarbejdere. Du er i stand til at sætte retningslinjer og indgå klare aftaler, og så er du en selvstændig og beslutningsdygtig team holdspiller, som ikke har noget imod at uddelegere opgaver. Du overholder naturligt tidsfrister, økonomi- og kvalitetsmål – og hjælper medarbejdere hertil.

 

Du er en stærk relationsbygger – både med kunder og medarbejdere – du kan lide at forhandle, og kan håndtere eventuelle konflikter. Du har en veludviklet forretningsforståelse og evne til at identificere forretningsmuligheder, som du kan lide at sælge vore kunder.

 

Ansættelsesforhold

Kitaa Arkitekter forventer, at du er interesseret i en længerevarende kontrakt på min. 3 år samt interesseret i grønlandske forhold. Du vil blive ansat efter gældende grønlandske regler og vi vil være behjælpelig med forhold omkring bolig mv. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Rune Christensen, KITAA Arkitekter Nuuk,

tlf.: (+299) 311737, email: nuuk@kitaa-arkitekter.gl eller Jan Wichmann, Jan Wichmann Arkitekter, tlf.: (+45) 35356500, email: jan@wichmann-arkitekter.dk.

 

Vi beder dig sende skriftlig ansøgning, bilagt relevante oplysninger til nuuk@kitaa-arkitekter.gl.

Ansøgningsfrist: ASAP